17. maj 2009

Eventyret fortsætter

Vi har haft rigtig mange gode ture. Vi er blevet bedre og bedre. Med god grund er der flere i byen der ser op til os. De berygtede kuske - hæ hæ!
Dette forår må jeg huske med et smil.
Berit, den sejeste pige i Sisimiut
Men her ser hun ikke så sej ud - hun ligner en turist...
Hundene har det med at nyde udsigten. De kan godt finde på at holde en pause og kigge det hvide landskab. De gør det kun når det er godt vejr, når det er stormvejr, løber de helst lige ud.
Her nyder Berit sin sidste tur - vejret var også nydelig. 
Første tur uden Berit. Se hvor meget skaglerne trænger til at blive redet.
Siden har jeg overtaget "styret". Jeg fik lige pludselig travlt med at give andre en god oplevelse. Den fedeste oplevelse jeg fik af Berit måtte da også deles med andre!
En torsdag tog jeg sammen med min gode ven Angutinnguaq og hans veninde en tur. En hyggelig tur. Det sjove ved det var, at jeg skulle være deres guide i deres hjemby Sisimiut. Da jeg kom fra Qaarsut, havde jeg ingen anelse om byen og derfor forventet, at de selv skulle vise deres by og ikke omvendt. (Endnu mere sjovt bliver det, når en dansker har vist mig rundt i mit eget land - og hun har været her i byen kortere tid end jeg har været)
Martin, min nabo på sin første tur på hundeslæde.
Så er det tvillingernes tur med deres mor.
Måske kørte vi for stærkt....
 


1 kommentar: