Det var den mest nervepirrende juleferierejse jeg nogensinde har haft. Men jeg kom dog hjem d. 23 december, med den værste migræne nogensinde. Jeg var nødt til at lægge mig ned i lufthavnschefens kontor inden jeg skulle flyve. Det værste var vel, at jeg skulle flyve med en helikopter fra Ilulissat til Qaarsut fordi det var absolut den sidste mulighed. At der skete et mirakel, er der ingen tvivl om - det var første gang nogensinde, at jeg er fuldstændig ligeglad med, at jeg havde migræne - mit ønske om at komme hjem er opfyldt. Skide være med alt andet.
At leve langt væk fra alt der er kære og hvad man holder af, får mig til at indse, at jeg blot er et menneske med følelser. Man ser alt med andre øjne, det er ligesom først nu, man værdsætter de skønne ved omgivelserne.
