Naneruaq

Ikinngutikkalu Naneruaratta 30.05 nuannilaarpaat

Eventyret fortsætter

Vi har haft rigtig mange gode ture. Vi er blevet bedre og bedre. Med god grund er der flere i byen der ser op til os. De berygtede kuske - hæ hæ!

Dette forår må jeg huske med et smil.

Berit, den sejeste pige i Sisimiut

Men her ser hun ikke så sej ud - hun ligner en turist...

Hundene har det med at nyde udsigten. De kan godt finde på at holde en pause og kigge det hvide landskab. De gør det kun når det er godt vejr, når det er stormvejr, løber de helst lige ud.

Her nyder Berit sin sidste tur - vejret var også nydelig. 

Første tur uden Berit. Se hvor meget skaglerne trænger til at blive redet.

Siden har jeg overtaget "styret". Jeg fik lige pludselig travlt med at give andre en god oplevelse. Den fedeste oplevelse jeg fik af Berit måtte da også deles med andre!

En torsdag tog jeg sammen med min gode ven Angutinnguaq og hans veninde en tur. En hyggelig tur. Det sjove ved det var, at jeg skulle være deres guide i deres hjemby Sisimiut. Da jeg kom fra Qaarsut, havde jeg ingen anelse om byen og derfor forventet, at de selv skulle vise deres by og ikke omvendt. (Endnu mere sjovt bliver det, når en dansker har vist mig rundt i mit eget land - og hun har været her i byen kortere tid end jeg har været)

Martin, min nabo på sin første tur på hundeslæde.

Så er det tvillingernes tur med deres mor.

Måske kørte vi for stærkt....

 

Noget skal man gå op i...

I dag har jeg fået mit første jagtbevis. Jeg er virkelig stolt af det, selvom jeg ikke har skudt noget endnu - om jeg nogensinde kommer til det, er uvist. Jeg kan kun fortælle, at jeg har været med på jagt med min bedstefar utallige gange på is, hav og til lands, det har virkelig været en fornøjelse - dejlige stunder sammen med bedsteforældrene. Det får altid smilet frem, når man tænker tilbage på det, de dejlige minder.

Også er det jo lige det, at familien Fleischer-Lyberth har taget mig med på rensdyrjagt sidste år her i Sisimiut omegnen. Den første tur var med Siiva, Dorthe, Vittus og Arnannguaq et godt stykke væk fra Sarfannguit. Her gik vi på jagt kl 7 om morgenen. Jeg gik med Siiva og Dorthe. Efter at have gået en halv dag fik vi 3 nok - så vi gik ned til teltet og sov mens vi ventede på de andre. Vi blev vækket af de 2 andre som var på vej ned, de havde fanget et rensdyr! En fantastisk oplevelse. Efterfølgende weekend er det igen på tide at tage på jagt - denne gang med Pani, den dejlige tøs :-) Først skulle vi på indkøb (regntøj, provianter, patroner - "har vi patroner nok?" Det var dagen før min fars fødselsdag, så jeg måtte ringe til ham fra Sarfannguit. På min fars fødselsdag har vi fanget byttet - sikke en dejlig oplevelse. Efter at have gået et par kilometer, kunne vi se det smukke rensdyr, her lærte jeg, at rensdyr har det bedste lugtesans, så det betød rigtig meget hvor vi stod i forhold til vinden. Han kunne nemt lugte til os hvis vi stod med vinden (ikke fordi mit og Paninnguaqs hoveder lugtede....) dyret havde bare en god lugtesans. Pani og jeg sørgede for at stå rigtigt og vi skulle være musestille, vi var godt nok allerede vildt glade et par minutter før Vittus havde skudt rensdyret. Så viste det sig, at der var 2 af dem, lige efter Vittus havde skudt det ene, fik vi lov til at løbe efter det andet. Jeg havde geværet i hånden, jeg kunne høre mit hjerte banke 1000 gange hurtigere end den plejer -da jeg stod ansigt til ansigt med rensdyret, sigtede jeg godt nok på det, men hele min krop rystede, især benene. Jeg vidste, at jeg havde magten. Det var op til mig om dyret skulle dø eller leve lykkeligt videre. Vi havde øjenkontakt med hinanden - og denne enestående øjenkontakt føltes som flere timer. Det var som om det stakkels dyr bad om sit liv. Der skete et lille uheld med geværet, så Pani måtte først ordne det for mig, og mens hun var ved at ordne det, løb rensdyret videre (kunne rensdyret lugte, at Pani var kommet i nærheden?). Det kunne vi godt leve med, vi havde jo allerede nedlagt en. Næste dag fik vi øje på flere, men vi havde ikke heldet med os.

Næste tur gik til Itilleq d. 19.09.2008. Fantastisk landskab. De amerikanske soldater havde bygget en sti. Vi fandt gamle træstykker, som vi ellers lagde i håb om at se det stående samme sted om flere år - men det blev kun til et par sekunder. 

Den her gang var vi ikke så heldige som de andre gange - men det var yderst en dejlig og uforglemmelig tur. 

Forårs eventyr

Takket være Berit, fik jeg mig den fedeste forår. Masser af sjove ture blev det til med hendes dejlige hunde. Det var virkelig sødt af hende at tage mig med på disse ture - tusind tak!

Vi plejer at sige, at vi kunne klare alt. I starten var det bare for sjov - men inden vi ved af det, så var det altså rigtigt at vi kan klare alt.

Der skal lige siges, at jeg også får lov til at styre, men at skulle piske hundene (og sig selv) er ikke det sjoveste......

Vi kører i alle slags vejr.

Og jeg mener i alle slags vejr!

Nogle gange er det svært at finde hjem igen

Men, vi som kan klare alt, vi kommer altid hjem - selv i stormvejret.....

Det er en god ide at holde fast her, hvis man har bestemt sig for at tage med på turen

Der skal redes skagler ud undervejs. Hundene skal helst stå stille - og så kan nogen give mig besked på at mande mig op hvis hundene prøver på at stikke af. Det kan sagtens læres...

En hund får en luksus behandling

Den aller aller dejligste hund i Sisimiut, hun vil helst bo i Uummannaq.

Lotte, min darling, som jo lige er blevet udlært af os - de seje piger ;-)

Lottes bror, Bulder. Han er også rigtig dejlig. Vi var pavestolte, da han også lærte at køre med på slædetur. Alt tager sin tid. 

Lotte til venstre, Bulder til højre.

mig og de andre....

Det var hvad jeg først så da jeg kom til Sisimiut

Man var solgt med det samme. Det var også fordi vejret bare var perfekt og man havde nogen venner der kom og hentede mig.

Lidt af en "paradis" at komme til, dengang

Iggoraarsussuit

                                    Lukas ved bedstemors trappe, der venter på at jeg skal ud og lege med ham

                                       Pani

Used to be my darlings

Det er, hvad der venter derhjemme i norden

Så stærke

Og de ved, at jeg elsker dem

Dortez

Hvis der sker noget her i Sisimiut, Qeqqata Kommunia - kan man godt kigge med her.